torsdag den 22. november 2007

Velkommen til Rød Stue

Jeg kan godt lide at lege, det er vist ingen hemmelighed ;) Da jeg opdagede, at man kunne smide et diasshow ind i menuen måtte jeg det.

Første billede er af Gerda og undertegnede på Møldrup Bibliotek. Vi havde lånt dragter fra Dramaskolen og fejrede Kronprinsebrylluppet i 2004 med pomp og pragt. Børnehaverne i Møldrup, Skals, Ørum og Ulbjerg blev bedt om at tegne eventyrlige billeder og kom så til fernisering på bibliotek. Efterfølgende blev billederne sendt afsted som bryllupsgave til kronprinseparret. Der kom en fin takkeskrivelse retur, ikke et øje tørt ;)

Andet billede er et udpluk af de huskasser Susanne Vestergaard og Anne Røge lavede til Gitte Fangels hjemmeside Porten til Danmark som Erhvervsrelateret Projekt. De blev stoppet i bibliotekets Peugeot Partner, der var fyldt til bristepunktet. Faktisk så meget at kasserne væltede ud da jeg åbnede bagdøren.

Projektet var hårdt (vi klippede 500 udklædningsdukker med 4 sæt kjoler til, satte labels på i alt 2000 nøgler (de er tunge skal jeg hilse at sige) og meget mere), men det var sjovt at lave. Der findes stadig et mindre lager i en postvogn i kælderen, så vil nogle have en huskasse vil Torry blive virkelig glad!

Billede 3 og 4 er af den famøse plexiglasko jeg lånte til De Fanastiske 20 projektet. Den er 1,80 meter høj og ca. 3 meter lang. Og den vejer en krig! Tak til Karsten, Torry, John og Villy der knoklede igennem de gange den skulle flyttes. Den var for stor til at få i bibliotekets biler så Forsker for en dag centret lagde lastbil til da den skulle fragtes rundt. Den var tung, men det var også skovt.

Sidste billede i den serie er af Joan og Anja, der tester træningsyveret der fulgte med koen (og stalden der stod på græsset i Møldrup, da dørene ikke var store nok...). Det var alternativ litteraturformidling, men det var sjovt!

Anden serie starter ud med de sørgelige rester af Biblioteksskolen på Langagervej i Aalborg. Billederne er taget primo september 2007 og der er endnu mindre tilbage nu. De sidste billeder er af den nye biblioteksskole der ligger på Fredrik Bajers Vej 7K. Det er lige mellem Føtex og Region Nordjylland (det gamle Amtscenter). Billederne er taget i juli 2007, hvilket ses på de mange flyttekasser. Alt er nu sat (mere eller mindre) på plads (Pierre Evald er pt. på orlov og rejser rundt i Østen og hans kontor består udelukkende af utømte flyttekasser).

Det er nogle lækre lokaler, det er skønt at læse et sted, hvor man ikke skal bekymre sig om utætte lofter og/eller asbest i væggene!

2 kommentarer:

Gry Elstrøm sagde ...

Flotte diasshows - kreativ er du jo :-)

Stine sagde ...

Tak Gry - det var sødt sagt :)