torsdag den 20. december 2007

Glædelig jul

Det er mærkeligt som tiden flyver afsted, om 4 dage er det jul. I morgen er det tid til den traditionelle julemorgenkaffe.

Selvom jeg ikke har været så meget på arbejde bliver det godt at få et par fridage. Vores opgave skrider frem - og vi har besluttet at holde fri en uges tid. Der skal også være tid til at jule lidt ;)


Glædelig jul til alle derude i blogland! Jeg glæder mig til at skulle lege meget mere med web 2.0 i det nye år :)

onsdag den 19. december 2007

Printer problemer

Mie sendte denne video til mig - jeg havde ret store printerproblemer i mandags, men jeg løste det på en lidt mere mindelig måde ;)

tirsdag den 18. december 2007

Woohoo!

Så kom den sørme, den nye pc og det administrative net i Møldrup. Inden jul vel at mærke :)

For et år siden kravlede vi rundt mellem byggestøv og plastik i trækvind pga. nedbrudte vægge. I mandags sad jeg ved et hæve/sænke-bord, med en fin fladskærm og en velfungerende pc.

Der er ikke højtalere i, men Kasper mener, at det fungerer med høretelefoner. Måske kunne jeg så blive endnu klogere på YouTube på de døde aftenvagter ;)

onsdag den 12. december 2007

Flickr

Denne uges ting er Flickr. Jeg har været oprettet gennem længere tid, men jeg har ikke brugt siden ret meget. Dels fordi den er virkelig stor (og nogle gange en smule uoverskuelig) og dels fordi, at jeg har haft problemer med at få lagt deres photostream (som ellers ser virkelig fancy ud!) over på min blog. Nu klør jeg dog på igen. Konceptet er smart og man kan virkelig finde nogle flotte billeder derinde.

Jeg valgte et af mine egne billeder. Så smukt så det ud, da jeg kørte fra Hammershøj til Bjerringbro for at hente Kasper torsdag d. 25. oktober.



Solnedgang, originally uploaded by stine.marcussen

Jeg blev nødt til at stoppe op og forevige synet :)

mandag den 10. december 2007

Jamen dog!

Nu står verden ikke længere ;)

Jeg mødte ind til en mail fra Anne Maria, der skrev, at i morgen vil pc'erne i Møldrup, Skals og Ørum blive udskiftet til administrative maskiner, der kører på administrativt net. Så skete det alligevel inden jul, hvem skulle dog have troet det?

Ih, hvor jeg glæder mig :)